Grundet tekniske problemer med vores telefonsystem kan vi i øjeblikket kun kontaktes på email: support@qred.dk eller på hjemmesidens chat.
Vi beklager ulejligheden!
Et nyt samarbejde mellem regnskabsprogrammet Dinero og fintech-virksomheden Qred skal give små- og mellemstore virksomheder bedre adgang til enkel og fleksibel finansiering.
Er man kunde hos Dinero, kan man nu ansøge om et erhvervslån direkte via sin konto. Qred benytter sig af et selvudviklet kreditvurderingssystem, der trækker på egne data og informationer om virksomheden, for en både hurtig og grundig helhedsvurdering af virksomhedens økonomi. Samarbejdet mellem Qred og Dinero giver således kunderne adgang til likviditet og muligheden for at klare sig gennem økonomisk hårde perioder og at vækste deres virksomhed.
”Vi har valgt at samarbejde med Qred, fordi de er lynhurtige. Når pizzaovnen pludselig brænder sammen, så er der brug for en ny for overhovedet at holde virksomheden kørende. I den situation er det ikke holdbart at skulle igennem en lang sagsbehandling hos sin bank. Her er det for virksomhedsejeren et spørgsmål om overlevelse.”
- Martin Thorborg, medstifter af og adm. direktør i Dinero.
Fælles ambitioner om at fremme iværksætteri og tilbyde de små- og mellemstore virksomheder de bedst mulige vilkår for at drive forretning har været afsættet til samarbejdet mellem Dinero og Qred.
”Ligesom Dinero har Qred en fuldstændig gennemskuelig forretningsmodel. Der er ingen ekstra udgifter eller ingen komplicerede afdragsordninger. Som bruger betaler man ét fast beløb hver måned, og skulle man finde et billigere lån et andet sted i byen, så kan man indfri sit lån uden ekstraudgifter.”
- Martin Thorborg
På blot fire år har Qred allerede hjulpet 8.000 virksomheder med finansiering. Tech-virksomheden bruger samme data som de klassiske banker til at fastslå om en lille virksomhed kan godkendes til et lån, men inddrager samtidigt utraditionelle kilder i kreditvurderingen såsom virksomhedens geodata og betalingshistorik. Det er netop denne teknologiske tilgang til långivning, der er årsagen til, at tjenesten er blevet en stor succes i Danmark og det øvrige Skandinavien.
”Dinero har i årevis leveret de bedste forretningsløsninger for de mindste virksomheder, og er derfor en vigtig strategisk partner for os. De virksomheder, vi møder, er vidt forskellige, men den grundlæggende udfordring er den samme. De er hæmmet af, at det er besværligt at få den nødvendige finansiering, der skal sikre, at virksomheden kan vokse og holde driften i gang,”
- Nanna Thorø Liebregt, Country Manager hos Qred.
For nyoprettede og små virksomheder i Danmark, er det svært at få banken ombord i den ønskede far. Når Qred har mulighed for at hjælpe disse virksomheder, skyldes det, at Qred har udviklet en automatiseret, digitaliseret og effektiv platform til långivning.
Qred tilbyder en alternativ og fleksibel løsning til erhvervslivet. Virksomheder kan låne op til 250.000 kroner i op til 12 måneder. Der er ingen oprettelses- eller skjulte gebyrer. I stedet for kan tilbagebetalingen sammenlignes med en abonnementsløsning, hvor der betales nemlig et fast gebyr per måned. Eftersom virksomheden til hver en tid kan indfri lånet uden omkostninger, betyder det, at man kun betaler månedsgebyr i de måneder, man rent faktisk har sit lån.
For mere information, besøg www.dinero.dk
Om Qred Bank AB
Qred er en bank for iværksættere af iværksættere. Stiftet i 2015 er Qred den nyeste bank i Europa, der fire år i træk er blevet kåret som en af Europas hurtigst voksende fintech-virksomheder i Norden. Med aktiviteter i Sverige, Finland, Danmark, Holland, Brasilien, Belgien og Norge er Qred førende på markedet for erhvervslån til små- og mellemstore virksomheder og har i dag udstedt erhvervslån til tusindvis af entreprenører. Med et egenudviklet automatiseret kreditvurderingssystem tilbyder Qred en hurtig ansøgningsproces og konkurrencedygtig finansiering til virksomhedsejere. Læs mere på www.qred.dk