De 5 mest kendte virksomhedsformer

Sidder du med en iværksætterdrøm, og overvejer at starte en virksomhed, er det godt at have styr på de kendte virksomhedsformer, da valget af virksomhedsform påvirker, hvordan du bliver beskattet, og hvordan du hæfter for virksomhedens gæld som ejer.  

De fem mest kendte og brugte virksomhedsformer er: 

  • Personligt ejet Mindre Virksomhed (PMV)
  • Enkeltmandsvirksomhed (EV)
  • Interessentskab (I/S)
  • Aktieselskaber (A/S)
  • Anpartsselskab (ApS)

Der findes klare fordele og ulemper ved de enkelte virksomhedsformer, hvilket er afgørende for, hvilken vej du vil gå med dit iværksætteri. Her får du en oversigt over de mest kendte virksomhedsformer, og hvordan de adskiller sig fra hinanden.

Personligt ejet Mindre Virksomheder (PMV) 

Stiftelseskrav

En personligt ejet mindre virksomhed eller PMV er en virksomhedsform, der egner sig særligt godt til dem, der ønsker at drive virksomhed på deltids- eller hobbyniveau med en omsætning på maksimalt 50.000 kr. Det er gratis at registrere virksomheden, og der er intet krav om indskud af kapital. For at registrere og drive en PMV er det påkrævet, at man har et dansk CPR-nummer, og at man bogfører efter bogføringsloven. 

Hæftelse

Denne virksomhedsform kan kun have én ejer, som træffer alle beslutninger, hæfter ubegrænset og personligt for virksomheden med sin private formue. Det betyder, at man beskattes efter personskatteloven. At man hæfter personligt udgør en risiko for ejerens privatøkonomi, for eksempel hvis virksomheden har gæld, der ikke kan betales. At gælden er ubegrænset betyder, at kreditorerne har krav på hele gælden, selvom den skulle være større end ejerens egen formue.

Begrænsninger

  • Man kan ikke have ansatte i virksomheden
  • Man kan ikke momsregistreres
  • Man kan kun eje én PMV
  • Man kan ikke importere eller eksportere til lande uden for EU

Fordele

At drive en personligt ejet mindre virksomhed kommer med en række fordele. For eksempel får man fradrag for virksomhedens udgifter, og hvis der er underskud, får man personligt skattefradrag. Derudover undgår man at  skulle indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen, føre ejerbog eller være momsregistreret. 

Enkeltmandsvirksomhed (EV)

Stiftelseskrav

En enkeltmandsvirksomhed kan, ligesom PMV, også kun have én ejer, som træffer alle beslutninger og hæfter personligt for virksomheden med sin private formue. Hvis du har til hensigt at omsætte for mere end 50.000 kr., er denne virksomhedsform et populært valg. Det er enkelt og gratis at registrere denne virksomhedsform, og det kræver udelukkende et dansk CPR-nummer.

Beskatning

Ved denne virksomhedsform bogfører man efter bogføringsloven, og betaler skat af virksomhedens overskud. Her kan du vælge, om du ønsker at blive beskattet efter personskatteloven, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Du kan læse mere om de forskellige skatteregler i vores blogindlæg her.  

Lovkrav

Man skal registrere minimum et af følgende:

  • Momspligtig (ved omsætning over 50.000 kr.)
  • Løn (Ved afgiftsgrundlag over 80.000 kr.)
  • Arbejdsgiver
  • Import/eksport til lande uden for EU

Fordele

Fordelene ved at drive en enkeltmandsvirksomhed er, at der ikke er noget krav om revision eller indlevering af årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Du behøver ikke at registrere nogen ejer eller indsætte nogen ledelse. Vækst og eventuelt behov for ændring i virksomhedsform kan medføre mere komplekse forpligtelser og dermed behovet for juridisk støtte for at beskytte din private formue mod virksomhedens forpligtelser. 

Interessentskab (I/S)

Stiftelseskrav

Interessentskab minder om en enkeltmandsvirksomhed, men med et enkelt stiftelseskrav, nemlig at der skal være mindst to ejere, enten fysiske (personer) eller juridiske (selskaber). Det er nemt at registrere virksomheden, og der er ingen krav om startkapital. 

Personlig og solidarisk hæftelse

Som ejere eller interessenter i et interessentskab hæfter man personligt og solidarisk for virksomhedens økonomi. I tilfælde af konkurs hæfter ejerne med deres personlige værdier og formue. Hæftelsen er solidarisk, hvilket betyder, at kreditorerne selv kan vælge, hvem af interessenterne de kræver betaling af, og det behøver ikke at være jævnt fordelt. Det betyder, at den person med den største personlige formue eller bedst mulighed for at indfri gæld kan blive pålagt en større del af tilbagebetalingen. 

Lovkrav

  • Indberetning af årsregnskab (såfremt virksomheden er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen)
  • Bogføring efter bogføringsloven

Beskatning

Såfremt man ikke ønsker at betale skat af alt overskuddet, bør man vælge at blive beskattet efter virksomhedsskatteordningen. 

Fordele

Denne virksomhedsform egner sig særligt godt til mindre forretninger, hvor man ikke er underlagt samme formelle krav og forpligtelser som kapitalselskaber. For eksempel er der ikke nogen revisions- eller stiftelseskrav samt intet krav om offentliggørelse af årsregnskab. Derudover kan underskud i virksomheden trækkes fra ens personlige indkomst. 

Aktieselskab (A/S)

Stiftelseskrav

Et aktieselskab kan have et ubegrænset antal ejere, som består af en række aktionærer. Når man køber en aktie, køber man en del af aktieselskabet. For at oprette et aktieselskab kræves der et kapitalindskud på 400.000 kr. Ved stiftelsen kræves også et stiftelsesdokument, en ejerbog og eventuelt en åbningsbalance. 

Lovkrav

  • Revision af årsrapporten, der skal være modtaget hos Erhvervsstyrelsen og Selskabsstyrelsen senest 5 måneder efter endt regnskabsår
  • At selskabsloven følges, herunder at der bliver ført ejerbog over samtlige ejere og panthavere samt at ejerforhold registreres
  • At ledelsen består af både en direktion og en bestyrelse eller et tilsynsråd, der har ansvaret for den daglige ledelse
  • At der er ansat en direktør

Fordele

En af de helt store fordele ved denne virksomhedsform er, at aktionærerne ikke hæfter for mere end det beløb, som de har købt aktier for. Det betyder, at man som ejer kan miste sin aktie, men man kan ikke stilles til ansvar for yderligere gæld. Derudover har aktionærerne relativt stor magt, da det er dem, der ved den årlige generalforsamling vælger, hvordan bestyrelsen skal sammensættes. 

Anpartsselskab (ApS)

Stiftelseskrav

Denne virksomhedsform er et kapitalselskab med en eller flere ejere i form af enten personer eller andre selskaber, også kaldet anpartshavere. Størrelsen på ejerskabet afhænger af parternes indskud i anpartskapitalen, men oprettelsen kræver en kapital på minimum 40.000 kr. Hvis du ikke kan rejse kapitalindskuddet i kontanter, kan man benytte sig af et apportindskud, der består af værdier eller aktiver med en værdi svarende til minimumskapitalen. Ved et apportindskud skal vurderingsberetningen foretages af en revisor og vedhæftes selskabets stiftelsesdokument. Derudover skal man betale et registreringsgebyr på 670 kr. til Erhvervsstyrelsen. 

Lovkrav

  • At anmelde stiftelsen til Erhvervsstyrelsen
  • Oprettelse af et stiftelsesdokument
  • Oprettelse af en protokol og ejerbog
  • At fysiske personer (ejere) skal være fyldt 18, myndige og uden værgemål, og ikke under rekonstruktion eller konkurs i et selskab
  • At juridiske personer (selskaber) ikke må stifte andet selskab under stiftelsen af ApS, og ikke er under rekonstruktion eller konkurs, samt skal være beføjet til at erhverve rettigheder
  • Indsættelse af en ledelse i form af en direktion, tilsynsråd eller bestyrelse, der har ansvar for, og skal underskrive årsregnskabet
  • Bogføring af aktiviteter og udarbejdelse af årsrapport
  • Indberetning af moms
  • Indbetaling af selskabsskat af selskabets overskud

Fordele

Selvom denne selskabsform har langt flere lovkrav sammenlignet med de personligt ejede virksomheder og aktieselskaber, er der en lang række fordele ved at drive et anpartsselskab. Først og fremmest hæfter man ikke for mere end kapitalindskuddet. Det betyder, at man ikke hæfter personligt ved en konkurs. Hvis du dog har stillet personlige garantier, hæftelser eller kautioner over for kreditorerne, kan det muligvis ophæve adskillelsen af virksomhedens økonomi og din personlige formue. Denne selskabsform giver desuden i højere grad mulighed for at indrette virksomheden efter ens behov. For eksempel kan denne selskabsform indgå i en koncern- eller holdingstruktur, og både ansatte eller investorer kan indgå i ejerkredsen, samt at ejerforholdene kan indrettes fleksibelt. Denne selskabsform sikrer nemlig, at man altid har mulighed for at sælge dele eller hele selskabet samt at give nye partnere eller investeringsselskaber en ejerandel. Sidst men ikke mindst er det muligt at ændre selskabsform, for eksempel ved børsnotering, hvor det er nødvendigt at ændre virksomheden til et aktieselskab. 

For mere information om de forskellige virksomhedsformer kan du besøge Erhvervsstyrelsen her.

Hvis du er klar til at registrere din virksomhed, kan du gøre det på virk.dk her.

Del denne artikel

Læs også