Vintersæsonen er for mange virksomheder en vigtig periode, med stor indflydelse på omsætningen for det samlede år. Imens den er præget af en større efterspørgsel, er den samtidigt også præget af en øget konkurrence. Derfor er det oplagt at optimere dine salgsprocesser, kunderejse og synligheden af din virksomhed. Vi deler fem konkrete tips til, hvordan du kan forberede din virksomhed til vintersæsonen.
1. Planlæg tidligt og strategisk
Første skridt er at starte tidligt med den strategiske planlægning. Som du nok har lagt mærke til, så kryber pynt og højtids inspirerede udsalg sig ind i butikkerne allerede i oktober. For ikke at glemme Black Friday og Cyber Monday. Derfor bør du allerede nu lægge en strategisk plan for din forretning.
Hvad du skal overveje:
- Lagerbeholdning: tag et kig på din lagerbeholdning og sørg for at du ikke løber tør for dine mest populære produkter, eller de produkter som du formodentlig sælger mere af under vintersæsonen. Tænk på at produkter som importeres, skal bestilles i god tid. Desuden kan der være hændelser, der enten forsinker eller helt forhindrer leveringen af visse produkter, som du bliver nødt til at tage højde for.
- Personale plan: overvej om du får brug for sæsonmedarbejdere. Hvis du ved at du kommer til at få travlt under vintersæsonen, så bør du allerede nu sørge for ekstra bemanding. Mere salg er godt for bundlinjen, og det skal selvfølgelig ikke gå ud over kundeoplevelsen.
- Læg et budget: tænk på, hvilke investeringer du skal lave op til vintersæsonen. Læg derfor et budget over udgifterne til markedsføring, kampagner, rabatter og ekstra personale.
2. Husk at markedsføre online
Siden pandemien er e-handlen vokset støt, hvilket har sat større krav på virksomhedernes online markedsføring. Derfor bør du gennemgå din hjemmeside, dine online platforme, og overveje, om du bør investere i nogle online reklamer.
Gennemgå for eksempel:
- Din hjemmeside: din hjemmeside bør være nem at navigere i, have en mobilvenlig version, og i stand til at håndtere mange besøgere. Hvis din hjemmeside er langsom til at uploade eller svær at finde rundt i, så kan du være sikker på at de potentielle købere skynder sig videre til konkurrenterne.
- Aktuelt design: er din hjemmeside præget af design fra sommeren eller måske endda foråret, så er det på tide at opdatere! Tilpas designet af din hjemmeside og dine indlæg på sociale medier til vintersæsonen, og giv kunderne en følelse af at din virksomhed er aktuel.
- S-E-O: du har formodentlig hørt de tre famøse bogstaver i forbindelse med samtaler om online markedsføring. Hvis du indtil videre har undgået at kaste dig ud i SEO, så er det måske på tide at du tager tyrene ved hornene. For SEO er med til at øge din synlighed og dermed dine chancer for at øge dit salg. Sørg for at din hjemmeside indeholder ord som ‘julegaver’, ‘vintertilbud’, ‘juletid’ og andre ord, som er relevante for vintersæsonen, og som folk søger på i dit område.
- Sikre onlinebetalinger: sørg for at få opdateret dine betalingsprocesser og din hjemmeside med pålidelige betaling partnere og deres ikoner, sådan at dine kunder kan føle sig trygge, når de handler hos dig.
3. Kampagner og tilbud
Kunder elsker et godt tilbud, og feriesæsonen er det perfekte tidspunkt at tilbyde attraktive kampagner, der opfordrer forbrugerne til at købe mere. Strategisk udformede rabatter kan øge trafikken til din butik (både online og fysisk) og styrke dit brands synlighed.
Feriekampagneidéer:
- Tidlige rabatter: Opmuntre kunder til at handle tidligt ved at tilbyde særlige rabatter på produkter i november eller den første uge af december. Dette øger ikke kun det tidlige salg, men hjælper også med at sprede efterspørgslen.
- Mængderabatter: tilbyd dine kunder rabat ved køb af flere varer samtidigt. Sælger du batteridrevne apparater, kan du jo tilbyde batterier til en lavere pris.
- Lynudsalg: Arranger tidsbegrænsede lynudsalg, enten i butikken eller online, for at give kunderne en følelse af, at de misser en god handel, hvis ikke de slår til NU.
- Loyalitetsprogrammer: Beløn dine loyale kunder med særlige tilbud. Uanset om det er en eksklusiv rabat, tidlig adgang til udsalg eller gratis levering, er det vigtigt at få dine stamkunder til at føle sig værdsatte.
4. Brug de sociale medier til at markedsføre dig
Sociale medier er en vigtig spiller i kampen om forbrugernes tid og opmærksomhed. Platforme som Instagram, Facebook og TikTok kan hjælpe dig med at nå et bredere publikum, promovere dine produkter og tilbud, og de hjælper dig med at nå ud til nye potentielle kunder samt at styrke relationen mellem dit brand og dine kunder.
Prøv for eksempel:
- Sæson baseret indhold: skab indhold, der passer til sæsonen. Hvis, hvad der foregår bag kulisserne. For eksempel ved at præsentere dine ansatte, tips til, hvordan man bruger dine produkter, eller send en hilsen. Læg mærke til, hvad du selv bliver glad og inspireret af at se, når du bruger dine sociale medier.
- Engager dit publikum: få dine følgere til at interagere med dit brand. Det kan være i form af spørgerunder, konkurrencer eller afstemninger. Husk at gør det så nemt så muligt at deltage, så alle kan være med. Bed dem for eksempel om at dele, hvad de synes er bedst ved vintertiden eller, hvilket produkt de skulle ønske at vinde.
- Influencer samarbejde: overvej om du bør indgå et samarbejde med en lokal influencer eller mikroinfluencer. Imens influencere ofte har mere end 10.000 følgere, så har mikroinfluencere gerne mellem 3.000 og 7.000 følgere. De kan for eksempel hjælpe med at vise, hvordan man bruger dine produkter eller anbefale et eller flere af dine produkter.
- Betalt annoncering på sociale medier: Invester i betalte annoncer for at målrette specifikke demografiske grupper, især hvis du ønsker at udvide din kundebase. For eksempel giver Facebook og Instagram-annoncer dig mulighed for at nå kunder baseret på placering, interesser eller adfærd.
5. Tilpas kundeoplevelsen
Personliggør dine tilbud og tilpas din markedsføring til specifikke referencer. Det gælder om at gøre det så nemt for potentielle købere at forestille sig, hvordan det skulle opleves at eje dine produkter.
Nogle eksempler:
- Personlige anbefalinger: tilbyd personlige produktanbefalinger baseret på tidligere køb eller browsing-adfærd. Mange e-handelsplatforme giver mulighed for denne funktion, hvilket gør det nemmere for kunder at finde den perfekte gave.
- Julekort og beskeder: send personlige julehilsener eller takkebreve til dine loyale kunder. Uanset om det er et digitalt kort sendt via e-mail eller en håndskrevet note inkluderet i deres køb, kan denne lille gestus gå langt i at opbygge kundeloyalitet.
- Skræddersyet emballage: Overvej at tilbyde gaveindpakning eller tematiseret specialemballage. Dette gør at købsoplevelsen føles lidt mere eksklusiv og sparer dine kunder for besværet ved selv at skulle pakke ind.
Vi håber at disse tips kan hjælpe med at booste din virksomhed og salget under vintersæsonen.
Mangler du finansiering til din virksomhed?
Det er helt gratis og uforpligtende at ansøge om et erhvervslån.
Ansøg her og få svar inden for 24 timer.
Har du spørgsmål?
Vi er klar til at hjælpe dig alle hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00.
Skriv til os på support@qred.dk eller ring til os på telefon 89 87 10 06.
Du kan også nå os på chat funktionen via vores hjemmeside www.qred.dk.