Sådan gik det til, at Qred kom til verden
Historien om den lille iværksætter
Der var engang en ganske ung iværksætter. Han havde en drøm om at starte en virksomhed. Det var nyt, spændende og ukendt. Som det første skulle han have en bankkonto, hvor han kunne sætte sin hårdt tjente kapital ind. Stolt gik iværksætteren til den nærmeste bank for at fortælle, at han ville åbne en konto til sin nye virksomhed og indsætte 100.000 kroner.
Med stor entusiasme fortalte han om sine forretningsplaner til bankmanden, som spurgte ind til, hvorfor iværksætteren havde valgt at komme til netop deres bank. Eftersom at banken tidligere på året var blevet udnævnt som årets erhvervsbank, tænkte iværksætteren ved sig selv, at det var et lidt mærkeligt spørgsmål, men svarede, at det var hans indtryk, at banken ville være en god bank for hans virksomhed. Efter et kvarters møde fik iværksætteren den besked, at banken desværre ikke fandt casen gennemtænkt, og at iværksætteren derfor ikke kunne godkendes som kunde i banken.
Beskeden føltes som en kold spand vand i hovedet. Hvordan kunne det overhovedet være muligt? Han havde jo ikke tænkt sig at låne penge uden at sætte 100.000 kroner i banken. Måske var han ikke en rigtig iværksætter? Måske havde bankmanden ret? Heldigvis gav han ikke op. Han fandt en anden bank, som var mere samarbejdsvillig.
Den unge mand var mig. Og siden da har jeg erfaret, at jeg langt fra er den eneste, der har følt mig ydmyget af banken. Det gør mig vred. Især når man tænker på, at otte ud af ti nye jobs, skabes af små virksomheder, og at økonomisk vækst i høj grad er afhængig af, at vi støtter og udvikler nye virksomheder. I dag – 15 år senere – er jeg det man kalder serieiværksætter. Jeg elsker at skabe nye virksomheder og punktere forældede strukturer. Først blev de store teleselskabers monopol udfordret, senere blev Danske Spils monopol afskaffet, og nu er det tid til at udfordre bankernes oligopol.
Efter mange års arbejde har jeg etableret og udviklet kontakter med gode og dygtige bankfolk. For nye mindre virksomheder og iværksættere er det dog næppe åbne arme, der venter i banken. Især ikke hvis man har brug for kapital til at vækste sin forretning.
Erhvervslån kan man i princippet glemme alt om, hvis ikke virksomheden har et solidt ”proof of life” og en millionomsætning. Med mindre man er barndomsven med bankdirektøren, kræves der uendelig dokumentation i form af forretningsplaner, budgetter og årsregnskaber. Små og nye virksomheder er derfor ofte henvist til familie og venner, for at skaffe den nødvendige kapital.
Bankerne kører år efter år med stort overskud, renten er historisk lav, men antallet af lån til små virksomheder falder. Herligt! Her er der grobund for en ny virksomhed, tænkte jeg.
Hos Qred hjælper vi iværksættere med at vækste, og samtidig yder vi de små virksomheder den gode behandling og opmærksomhed de fortjener. Det bør ganske enkelt ikke være sværere at få et banklån, end at købe en bog på nettet. Hvis man står med en god ide, skal man have svar på sin låneansøgning i løbet af få minutter. Min mission er, at Qred fremover hjælper en masse små virksomheder, og måske samtidig skaber lidt eftertænksomhed hos bankerne.
Emil Sunvisson, adm. direktør og CO-founder
Qred