Hvad kan vi hjælpe med?

Kig gerne igennem vores database over typisk stillede spørgsmål!
Her kan du finde forskellige dokumenter relateret til dit erhvervslån.

Hvad er renten på et lån hos Qred?

Hvad er rente?

Når du tænker på ‘lån’, tænker du sikkert også på ‘rente’. Renten er prisen, som du betaler for at låne penge. Den angives som regel i procent og svarer til en procentdel af det lånte beløb. Renten kan være enten fast eller variabel, og afhænger af faktorer som:

  • Låntagers kreditværdighed
  • Låntagers økonomi
  • Lånets løbetid
  • Det aktuelle lånemarked

Hvad er renten på et Qred lån?

Hos Qred bank opererer vi ikke med renter, men i stedet for med et fast månedsgebyr.

Månedsgebyret for et lån er meget individuelt for hver enkelt låntager og afhænger af en Q-score baseret på faktorer såsom:

  • Låntagers kreditværdighed
  • Låntagers økonomi
  • Virksomhedens omsætning
  • Lånets løbetid
  • Lånebeløbet

Månedsgebyret er den eneste omkostning ved at optage et lån til erhverv hos Qred, og den betales kun så længe lånet er aktivt.

Indfri dit lån før tid og spar penge

Måden vi fastsætter dit månedsgebyr, er ved at kigge på blandt andet de ovenstående faktorer. Herudfra udregnes et samlet beløb for, hvad det vil koste at låne pengene. Det samlede beløb fordeles derefter jævnt ud på antallet af måneder, som lånet vil løbe over.

Men siden du kun betaler et månedsgebyr for de måneder, hvor lånet er aktivt, så kan du ved en tidlig tilbagebetaling spare månedsgebyret for hver måned, som du ikke længere har dit lån.

Lad os kigge på et eksempel:

Hvis lånebeløbet er 120.000 kr. med en løbetid på 18 måneder og en samlet omkostning på lånet på 27.000 kr., svarer det til et månedsgebyr på 1.500 kr.

Indfrielse efter 18 måneder:

18 måneder x 1.500 kr. = 27.000 kr.

Indfrielse efter 12 måneder:

12 måneder x 1.500 kr. = 18.000 kr

Ved indfrielse af lånet før tid, har du derved sparet 9.000 kr.

Hvad er forskellen på de traditionelle banker og Qred?

Der findes et væld af muligheder, når du skal ud på lånemarkedet. Derfor er det godt at vide, hvad forskellene er, når du skal vælge en långiver.

De traditionelle banker

De traditionelle banker har ofte mulighed for at tilbyde fordelagtige renter på dine lån, og det kan være rart at tage et lån hos en bank, hvor du i forvejen har en relation. Til gengæld kan det være svært for små- og mellemstore virksomheder at blive godkendt til et lån, og hvis man har held med at få banken i tale, er ansøgningsprocessen ofte en langtrukken affære. Dette skyldes blandt andet at de traditionelle banker er underlagt strenge krav og retningslinjer, som skal opfyldes, for at de kan godkende et lån.

Processen kan være en tabubelagt og nedslående oplevelse for særligt nye og små virksomheder, som er særligt sårbare overfor økonomiske udfordringer.

Qred bank

Qred Bank er en alternativ låneudbyder, der på trods af at have en banklicens ikke er underlagt lige så stramme retningslinjer og krav som de traditionelle banker. Det betyder, at der generelt er en større omkostning ved at optage et lån. Til gengæld er ansøgningsprocessen kort, hvilket kan være afgørende for om en virksomhed kan tage imod nye kunder, øge sin omsætning eller måske bare få lov til at eksistere.

Qreds kundeservice er specialiseret i lån til små- og mellemstore virksomheder, hvilket betyder at vi kan møde vores ansøgere og kunder med en helt anden forståelse og vejledning.

Kort sagt kan et lån hos Qred Bank være en afgørende faktor for en virksomheds eksistens.

Hvis du ønsker at vide mere, kan du læse vores FAQ.

Mangler du penge til cashflow eller højsæsonen, kan du ansøge i dag og have pengene allerede i morgen.

Hvis du stadig overvejer, om et lån er den rigtige løsning for dig, er du velkommen til at kontakte os på support@qred.dk eller 89 87 10 06.

Skal jeg betale et gebyr for at modtage en faktura?

Nej. Du betaler ikke et gebyr for at modtage en faktura som PDF-fil på din email. Hvis du ønsker at modtage en faktura med posten, koster det 45 kr.

Hvad sker der, hvis ikke jeg kan tilbagebetale lånet?

Du vil først modtage en venlig påmindelse om, at vi mangler din betaling. Løbende vil du modtage flere rykkere. Vi opfordre dig til at kontakter os, så snart du kan se, du har problemer med en betaling, således vi i fællesskab kan finde en løsning der passer begge parter.

Såfremt der ikke indgås en aftale, vil vi være nødsaget til at overdrage sagen til inkasso via vores advokatforbindelse.

Hvordan adskiller Qred sig fra andre erhvervslån?

Qred tilbyder en alternativ og fleksibel løsning til erhvervslivet. Ved hjælp af moderne teknologi og algoritmer kan vi analysere data fra hundredvis af kilder, og på den baggrund foretage en solid vurdering af ansøgerens virksomhed. Hurtigt og effektivt. For de danske virksomheder betyder det, at det nu kun tager ét minut at ansøge om et erhvervslån, og at pengene udbetales hurtigt efter underskrift. Ingen anden virksomhed bevilger og udbetaler erhvervslån hurtigere end Qred. Derudover tilbyder Qred en ny tilbagebetalingsløsning, som betyder, at man kun betaler for lånet i den tid, man rent faktisk har det. Du er altså aldrig bundet af et lån hos os, og kan til enhver tid indfri lånet uden ekstra omkostninger.

Hvem kan ansøge om et lån?

Alle danske aktieselskaber, anpartsselskaber, enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre virksomheder og interessentselskaber kan ansøge om et lån. Det har ingen betydning, om din virksomhed er ny eller gammel, stor eller lille - for vi har hjulpet virksomheder i alle brancher. Vi foretager en individuel kreditvurdering af alle virksomheder. Det vigtigste for os er, at der findes et godt og sundt forretningskoncept og dygtige iværksættere bag virksomheden.

Se alle spørgsmål

Hvad er en afdragsfri måned?

Ved en afdragsfri måned betaler du kun månedsgebyret. Dermed ikke betaler af på dit udestående.

Det vil forlænge dit erhvervslån med yderligere en måned, og i sidste ende betyder det, at lånet bliver et månedsgebyr dyrere end den oprindelige aftale. Medmindre du selvfølgelig betaler mere ind de andre måneder og indhenter det igen.

Hvornår får jeg svar?

Når du har indsendt din ansøgning om erhvervslån, bestræber vi os på at kontakte dig indenfor en time. Herefter vil du få tilsendt et tilbud, der skal signeres med MitID. Vi udbetaler pengene hurtigt efter underskrift.

Hvad koster det at optage et erhvervslån?

Der er ingen startomkostninger ved et erhvervslån hos Qred. Når du underskriver et lån vil første betaling falde 30 dage efter. Her betaler du et afdrag samt månedsgebyr for den måned, du har haft lånet i. Dette vil fortsætte, indtil hele lånet er indfriet.

Skal jeg betale moms?

Nej. Månedsgebyret er fritaget for moms. Vi anbefaler, at du kontakter din egen revisor for yderligere regnskabsmæssige spørgsmål.

Hvornår skal lånet være tilbagebetalt?

Du betaler en gang pr. måned.

Hvis du for eksempel har taget lånet d. 13. i en måned, så skal den første betaling have forfald d. 13. den efterfølgende måned. Vi sender en faktura ca. 10 dage før forfaldsdato.

Kan du indbetale mere end en almindelig faktura, har du altid mulighed for at tilbagebetale lånet hurtigere, og dermed indfri lånet før tid.

Hvordan kontakter jeg Qred?

Du kan ringe til os på telefon 8987 1006 eller sende en email til support@qred.dk. Du er også velkommen til at kontakte os på chatten i hverdage mellem klokken 08:00 og 17:00.

Hvem kontrollerer Qred?

Qred er registreret hos Finanstilsynet i henhold til Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering, ligesom vores aktiviteter gennemgås af en autoriseret revisor.

Opbevarer I mine adgangskoder?

Nej, vi opbevarer ikke adgangskoder. Hos Qred logger man alene ind med MitID.

Findes der skjulte afgifter eller gebyrer?

Nej. Hos Qred er gennemsigtighed en af vores kerneværdier. Vi sætter en ære i, at vores ydelser og betingelser er letforståelige for alle. Du kan læse mere om vores vilkår og betingelser her.

Hvad er Qred?

Qred er en ny måde at låne penge på. Alle danske virksomheder kan ansøge om at låne op til 2.000.000 kroner hos Qred, uden om traditionelle banker. Normalt får du besked allerede indenfor en time, og vi udbetaler pengene samme dag. Du betaler et fast beløb hver måned, og der er ingen skjulte gebyrer. Du kan når som helst tilbagebetale hele lånet uden yderligere omkostninger. Hos Qred betaler du kun for lånet, i de måneder du rent faktisk har det. Månedsgebyret er individuel og beror på din kreditvurdering. Efter hver påbegyndt måned betaler du et månedsgebyr samt afdrag på hovedstolen. Der er ingen renter eller gebyrer.

Hvad kræves der for at få et erhvervslån?

Vi foretager en helhedsvurdering af hver enkel ansøgning. Det absolut vigtigste kriterium er, virksomhedens evne til at håndtere fremtidige betalinger, samt at lånebeløbet er rimeligt i forhold til virksomhedens størrelse og omsætning. Desværre er der enkelte tilfælde, hvor vi ikke kan godkende en låneansøgning. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis virksomhedens ejere ikke har forvaltet virksomhedens økonomi på fornuftig vis, har for megen gæld eller for mange betalingsanmærkninger. Vi kræver altid, at virksomhedens ejere hæfter personligt for erhvervslånet som selvskyldnerkautionist.

Hvad betyder Qred?

Qred (udtales Krædt) er en ordleg mellem ordet kredit og den engelske frase “to give someone credit for something”, som kan sammenlignes med at give nogen pondus, eller at man anerkender nogen for noget.

Hvordan udbetales pengene?

Lånet udbetales gennem Trustly, som giver os mulighed for at overføre lånebeløbet hurtigt efter underskrift af kontrakt. Dette betyder, at du vil have pengene på din bankkonto inden for en hverdag.

Hvordan ansøger jeg om et lån?

Det har aldrig været nemmere eller hurtigere at ansøge om et lån til erhverv!

Sådan gør du:

  1. Udfyld en ansøgning på få minutter
  2. Forbind til eSkat
  3. Der foretages en kreditvurdering
  4. Du modtager et lånetilbud
  5. Lånetilbud underskrives med MitID
  6. Pengene udbetales inden for 1 time

Det er helt gratis og uforpligtende at ansøge om et lån.

Hvis du stadig overvejer, om et lån er den rigtige løsning for dig, er du velkommen til at kontakte os på support@qred.dk eller ringe på 89 87 10 06.

Fandt du ikke, hvad du ledte efter?