Crowdlending og peer-to-peer lån
Crowdfunding og peer-to-peer lending er to finansieringsformer, som vinder frem blandt danske virksomheder
Crowdlending og peer-to-peer lån
Finanskrisen har besværliggjort danske virksomheders muligheder for at opnå finansiering hos de traditionelle banker. Derfor finder flere danske virksomheder nu alternative finansieringsmuligheder uden om banken. Særligt har to nye finansieringsformer, nemlig peer-to-peer lending og crowdfunding, vundet indpas i det danske erhvervsliv.
Hvad er peer-to-peer lending?
Peer-to-peer (eller P2P) er et relativt nyt fænomen på markedet for erhvervslån, og betegnelsen dækker over en låneform, hvor private eller virksomheder låner penge til private og virksomheder via en online platform, som matcher låntager med långiver.
Lendino er et eksempel på en såkaldt markedsplads for lån, hvor både private og professionelle investorer kan låne penge direkte til virksomheder.
Hvordan fungerer peer-to-peer lending?
Både långivere og låntagere registrerer sig på en online platform, dvs. peer-to-peer virksomhedens hjemmeside. Låntagere præsenterer sit “projekt” eller virksomhed, og beskriver hvorfor virksomheden har et finansieringsbehov. De private investorer studerer virksomheden, og vurderer om de ønsker at låne penge til virksomheden. I mange tilfælde vil der være tale om mindre beløb fordelt på flere forskellige investorer, hvilket forklarer hvorfor denne form for udlåning også kaldes crowdlending.
Hvad er fordelene og ulemperne ved peer-to-peer?
Crowdlending og peer-to-peer lending giver virksomhederne muligheder for at søge og opnå finansiering udenom banken. I nogle tilfælde til en mere fordelagtig pris. Det giver samtidigt långivere mulighed for et højere afkast af deres for eksempel sparepenge, end hvis de blot stod og blomstrede på en opsparingskonto. Til gengæld skal tilstrækkelig mange privatpersoner overbevises, og selvom processen er simpel sammenlignet med banken, så kan det tage op til flere uger, ingen pengene går ind på kontoen. I og med at virksomheden låner af mange privatpersoner, så risikerer problemer med tilbagebetalingen direkte at berøre de personer, som har lånt pengene ud.